Om spillet
Gigantsucces til verdens første paratvidenspil om 2. Verdenskrig
Forfatterne bag verdens første paratvidenspil om 2. Verdenskrig er klar til årets jul efter sidste års overvældende succes med lanceringen af THE WORLD WAR II TRIVIA GAME.
Da THE WORLD WAR II TRIVIA GAME blev lanceret sidste år, blev 1. oplag solgt i løbet af 14 dage. Det nok en anelse bag på spiludviklerne Mika Vandborg og Claus Corfixen, at interessen for THE WORLD WAR TRIVIA GAME ville være så stor.
Ved hjælp af viden om krigen, kløgtighed og en lille smule held skal man erobre tre fjendtlige hovedstæder, svare på spørgsmål i forskellige kategorier og forsvare sig mod angreb fra sine fjender.
En af spillets udviklere, guitaristen Mika Vandborg, fortæller: ”Når man interesserer sig så meget for alle aspekter af 2. Verdenskrig som jeg, ved man jo godt, at der er mange, der deler interessen, men efter lanceringen af et pænt første oplag, må jeg nok indrømme, at det kom bag på mig, at det blev revet væk i løbet af 14 dage”.
Heldigt for spiludviklerne lykkedes med at få 2. oplag klar i løbet af de næste par uger. ”De fleste brætspil produceres jo nu om stunder i Kina, men vi har fra starten valgt at producere i Danmark, så heldigvis kunne vi med velvilje fra vores trykkeri i Risskov og en masse hårdt samlearbejde få 2. oplag i hus til julehandlen”, siger Claus Corfixen.
I år er Mika og Claus mere forberedte. 3. oplag er klar, ligesom de har brugt det seneste år på at udvikle en udvidelsespakke til spillet med 300 spørgsmål om 2. Verdenskrig i Norge, Sverige og Danmark.
Mika Vandborg er født i 1971 og professionel guitarist, sanger og sangskriver. Han har udgivet en række albums og spillet sammen med Love Shop, Claus Hempler, Dicte, Ida Nielsen, Gnags og mange flere. Herudover turnerer han i øjeblikket landet tyndt Electric Guitars, som han etablerede med vennen Søren Andersen i 2012.
Claus Corfixen er født i 1970 og rådgiver til dagligt offentlige myndigheder primært på facility management-området. I 1998 lancerede han brætspillet ”Korsbækspillet” (DR), et spil som blev relanceret i 2005 og igen i 2011.